Vi kan vist alle skrive under på, at skal der kød på tallerkenen, så skal det være mørt og lækkert, ikke tørt og sejt som læder.
Men hvordan opnår man så dét der perfekte, møre resultat? Det har vi fundet et simpelt trick til – og det virker hver gang!
Det lyder måske skræmmende, men det er det faktisk slet ikke.
Bag det lidt kringlede navn gemmer sig en ingrediens, som de fleste af os har stående i køkkenskabet allerede. Natriumbicarbonat er nemlig et andet navn for natron.
Natron er en ingrediens, som vi normalt forbinder med bagværk, da det typisk bruges som hævemiddel, men vil du have lækkert mørt kød, kan du godt begynde at drysse med natron på dine bøffer!
Nu spørger du måske dig selv, hvordan det virker. Det er der en simpel kemisk forklaring på.
Natron er basisk, og når du tilsætter det til kød, hæver pH-værdien på kødets overflade. Denne ændring er med til at nedbryde proteinbindingerne i kødet, hvilket giver en mere mør struktur.
Den kemiske process begynder hurtigt og derfor tager det ikke ret lang tid at sikre dig lækkert kød, som smelter på tungen.
Skal du have bøffer, behøver du blot at lægge kødet i en skål og derefter drysse kødet med 1/2 tsk. natron pr. 700 gram kød. Lad det stå og trække i 15-20 minutter og skyl derefter kødet med vand for at få natronnet af igen. Det har nemlig en bitter og ubehagelig smag.
Derefter skal du bare duppe kødet tørt med et stykke køkkenrulle, og så er det klar til at blive stegt, som du plejer at gøre det.
Hvis du ikke har mod på at hælde natron direkte på dit kød, kan du i stedet lave en "marinade" af natron og koldt vand. Du skal bruge 1/2 tsk. pr. 1 liter vand.
Lad dit kød ligge og trække i marinaden i 15-20 minutter. Skyl derefter marinaden af og tør kødet. Så er du klar til at lave lækkert mørt kød.
Kilder: Cook's illustrated // Food hacks