3 ting, du skal vide om hveder

Den varme hvede med et koldt lag tandsmør er let at elske, så det er måske ikke så svært at forstå, hvorfor vores forfædre fandt på dén tradition

Hvedespiseriet er en dansk opfindelse, som har været vores helt egen tradition tilbage til midten af 1800-tallet, og den ser ikke ud til at uddø lige foreløbig. Derfor skylder vi hvederne at blive lidt klogere på dem.

1. Sådan bliver de til

Hvedemel, mælk, æg, kardemomme, sukker, salt, gær – og smør, hvis den skal være helt heftig – sådan opstår den lækre krydderbolle, vi alle kender som hvedeknopper eller varme hveder. Hvert år konkurrerer de om at være mest luftige, bløde, saftige og krydrede, sådan at de torsdag aften inden store bededag bliver udvalgt af os hvedespisere til at ramme spisebordene.

2. Så mange spiser vi

Vi elsker virkelig varme hveder. Ifølge brancheorganisationen for danske bagere og konditorer, BKD, køber vi op mod 5 millioner hveder i dagene op til store bededag. Det svarer til, at cirka 9 ud af 10 danskere i gennemsnit sætter tænderne i en hvede omkring helligdagen.

3. Derfor spiser vi dem

Store bededag falder på den 4. fredag efter påske og var traditionelt en dag for bøn og faste. Det betød, at alle i sin tid holdt dagen fri til at bede, inklusiv bagerne. For at komme manglen på frisk brød i forkøbet, bagte bagerne krydrede hvedeknopper, inden de holdt fridag. De krydrede boller smager nemlig særligt godt, når de bliver varmet dagen efter.

Kilder: Folkekirken.dk // Danmarks Statistik