Hvor mange kopper kaffe bør jeg drikke om dagen?

09. juli, 2024

Elsker du duften af friskbrygget kaffe om morgenen? Eller er din morgen faktisk slet ikke igang, før du har fået din første kop kaffe? Så er du slet ikke alene. Vi danskere drikker i gennemsnittet 3-4 kopper kaffe om dagen, og det giver os en velfortjent fjerdeplads på listen over de mest kaffedrikkende nationer i verden.

Du lever længere, hvis du drikker kaffe

... den er god nok! Nyere studier tyder, i følge blandt andre Sundhedsstyrelsen, på, at et moderat indtag af kaffe nedsætter dødeligheden for både mænd og kvinder. Samtidig slår Sundhedsstyrelsen fast, at der ingen beviser er for, at kaffe har en negativ indvirkning på længden af vores liv - hverken for mænd eller kvinder. 

Et moderat dagligt indtag af kaffe svarer til 3-4 kopper kaffe. Så du behøver hverken at skære morgen-, formiddags-, eftermiddags- eller aftenkaffen væk! Faktisk viser nogle undersøgelser at du endda kan bælle op til 5 kopper kaffe om dagen og stadig nyde godt af de gavnlige sideeffekter. Det skriver Videnskab.dk og henviser til, at to helt nye studier i kaffedrikning viser, at at jo mere kaffe en person drikker, jo lavere er risikoen for en tidlig død.

Er du gravid? Så skip den sidste kop kaffe!

Der er ingen grund til også at tilføje kaffe til den forholdsvist lange liste af mad- og drikkevarer, du skal skippe, mens du er gravid. I følge Sundhedstyrelsen kan du sagtens drikke op til tre kopper kaffe dagligt, svarende til en koffeinindtag på max. 300 mg., mens du er gravid.  

Men husk: Det er ikke kun kaffe, der indeholder koffein. Også te, cola, kakao, chokolade og energidrikke indeholder varierende mængder koffein. Så hvis du også snupper et glas cola til frokosten eller en kop te sidst på aftenen, så husk at det tæller med i det anbefalede daglige koffeinindtag på max 300 mg. Én kop kaffe indeholder ca. 100 mg. koffein. 

Læs mere om kaffe og koffein under graviditet her.

Fint nok, 3-4 kopper om dagen. Men hvad er kaffe egentlig?

Godt spørgsmål! Kaffe har en yderst kompleks kemisk sammensætning og indeholder en lang række stoffer, der påvirker din krop på forskellige måder, når du tager en slurk af den mørke favoritdrik. Stofferne i kaffe påvirker bl.a. dit centralnervesystem, fedtstofskifte, sukkerstofskifte og din omsætning og udskillelse af kræftfremkaldende stoffer. 

Når kaffe bliver lavet, startet processen med, at bønnerne fra kaffetræet først tørres, dernæst ristes og til sidst males, før de blandes med varmt vand og voila: Kaffe i koppen. 

Aahr, fik alt den snak om kaffe også dig til at få lyst til en lille kop mere? 

Kilder: Sundhed.dk // Videnskab.dk