Hvem elsker ikke en lækker chokoladekage? Intet slår den bløde, runde smag og den svampede konsistens. For mange af os bringer en mundfuld lækker chokoladekage også en masse dejlige minder frem, fx minder om besøg hos bedstemor, gode børnefødselsdage og andre hyggelige sammenkomster. Kort sagt: Chokoladekage er toppen.
Der findes et utal forskellige varianter, når det kommer til chokoladekager - og vi har selvfølgelig en opskrift på det hele blandt vores mere end 70 opskrifter på chokoladekage og brownies. Derfor tør vi også godt garantere, at vi har en opskrift til lige præcis dig og dine chokoladekagepræferencer.
Læs med, når vi giver dig vores yndlingsopskrifter på chokoladekager og deler ud af vores bedste tips til, hvad man kan servere sammen med en god chokoladekage, sjove facts om chokoladekagens historie og meget mere.
Det er svært at vælge én favorit, når man har så mange gode opskrifter på chokoldekage at vælge imellem, men denne chokoladekage er utvivlsomt en af vores favoritter her på Coop Opskrifter. Der er tale om en klassisk chokoladekage, der virkelig lever op til sit navn. Smagen af chokolade er gennemtrængende, og kagens sprøde kanter og svampede konsistens er svær ikke at blive afhængig af ...
Herunder finder du ingredienslisten samt en simpel step-by-step-guide til at lave kagen.
Du har nu en flot og smagfuld chokoladekage. Kunne du tænke dig at eksperimentere yderligere med din bagning eller anretning, så kan vaniljeis eller forskellige udgaver kompot varmt anbefales.
Læs også: Se her vores opskrift på lækker, hjemmelavet vaniljeis.
Chokoladekage har den fordel, at det går godt til det meste tilbehør, så der er rig mulighed for at pynte og tilsætte yderligere til kagen.
Derfor kan du altså, til en vis grænse, sætte dit helt eget præg på kagens smag eller udformning og sikre, at kagen bliver, lige som du ønsker.
Hæld dejen i en form
Hæld dernæst den sammenrørte dej i en form, så den er klar til at komme en tur i ovnen. Husk, at kageformen skal være smurt med smør, inden kagedejen tilsættes. På den måde undgår du nemlig, at kagen brænder fast til bageformen.
Bag kagen i ovnen
Din kagedej er nu klar til at blive bagt i ovnen. Den skal bages ved 200 grader i cirka 30 minutter.
Afkøl kagen
Når kagen er færdigbagt, tages den ud af ovnen, hvorefter den skal køle af i et par minutter, før man fortsætter til næste step.
Tilsæt topping
Når kagen er afkølet, kan du tilsætte glasur på toppen efter eget valg. Her anbefales hvid glasur, men det er helt op til dig, hvad du foretrækker.
Ovenstående fem trin er blot vejledende. Du kan sagtens eksperimentere og lege med de forskellige trin. Særligt det sidste trin er ikke mejslet i granit.
Hvis du foretrækker en anden slags topping end glasur, kan det sagtens fungere til denne kage. Måske er du pjattet med kompot? I givet fald skal du endelig ikke holde dig tilbage med at prøve det. Andre muligheder er at servere kagen med fintskåret frugt eller cremet flødeskum.
Vær gerne opmærksom på, at denne kages konsistens typisk er lidt tykkere og mere fast end så mange andre kager.
Kagen har derfor en tendens til at føles en smule tung, og det vil derfor være snedigt at servere noget, der giver lidt modspil til kagen.
Ovenstående er grunden til, at vi netop anbefaler hvid glasur, som er ganske let. Lidt friskt frugt vil også være et rigtig godt og spændende supplement til kagen, da det giver noget modspil til kagens ganske store bastanthed.
Ikke alle chokoladekager er lige usunde og denne version er et godt bud, hvis du vil have en lidt lettere kage, der ikke er alt for tung. Trods dette smager den ganske himmelsk.
Hvis du ikke føler, at kagen er fuldendt og mangler et ekstra aspekt, så kan du med fordel servere kagen med forskellige bær.
Jordbær, hindbær eller blåbær går rigtig godt til netop denne chokoladekage, og så ser det tilmed rigtig lækkert og appetitligt ud med friske bær til kagen.
Er du ikke så stor fan af bær til din kage, kan finskåret frugt også gå godt sammen med denne chokoladekage.
Det behøver ikke nødvendigvis serveres som en del af kagen, men kan sagtens serveres som tilbehør til kaffebordet eller desserten.
Chokoladekager kommer i mange forskellige varianter, størrelser og smage. Vil man lave en sikker vinder hver gang, er en chokoladekage med kokos ikke noget dårligt bud. Den søde, lette smag fra kokos supplerer nemlig chokoladens gennemtrængende smag og tunge konsistens rigtig godt.
Vores yndlingsopskrift på chokoladekage med kokos er en lækker, blød kokosmazarin med mild chokoladesmag. Den er let at lave, smager dejligt og så kan den holde sig saftig i flere dage.
Sådan laver du den dej lækre chokolademazarin med kokos.
Dejen:
Flydende chokoladeganache:
Du kan sagtens spise den lækre chokolademazarin som den er, men du kan også give kagen endnu mere smag ved at servere den sammen med frisk frugt, fx jordbær eller kiwi, en frisk mangosorbet eller en klassisk vaniljeis. Mulighederne er mange, og du vælger selv, alt efter, hvad du har lyst til og godt kan lide.
Personligt er vi vilde med at nyde den saftige chokolademazarin med kokos sammen med en dejlig, hjemmelavet kugle vaniljeis eller to. Det er altså bare prikken over i'et!
Hvis du har lyst til at lave din egen vaniljeis, som du kan servere sammen med chokoladekagen med kokos, så anbefaler vi denne nemme opskrift på den perfekte flødeis med masser af smag af vanilje.
Når folk hører ordet chokoladekage, tænker de fleste med det samme på en mørkebrun kage, fordi en klassisk chokoladekage er lavet med mørk chokolade eller kakao.
Men hvad nu hvis man for en gangs skyld ikke lavede en traditionel chokoladekage, men derimod brød rammerne lidt og lavede en hvid chokoladekage så lækker, at den kan få englene til at synge?
Det lyder ikke tosset, vel? Herunder vil vi give dig en komplet guide til, hvordan du kan lave en hvid og ekstremt lækker chokoladekage
En utrolig lækker version af chokoladekagen, er skønne og chokoladeholdige brownies. Oftest er det en lidt tungere version af chokoladekagen, der serveres i lidt mindre bidder og som går rigtigt godt med hjemmelavet is, når der skal styr op desserten til weekendgæsterne.
Du får her opskriften på en klassiske brownies med 70 % mørk chokolade og valnødder.
Chokoladekage fungerer altid aldeles godt som dessert, især serveret sammen med frisk frugt eller is, men den populære kage gøre sig også rigtigt godt som det søde indslag til eftermiddagskaffen. Og så er chokoladekage et oplagt valg, når der skal deles kage ud på arbejdet eller i skolen. Chokoladekage er nemlig en kage, de fleste kan lide.
Men hvad serverer man egentlig sammen med en chokoladekage? Dét kan faktisk være lidt svært at regne ud, og vi er derfor gået i tænkeboks for at finde de bedste idéer på, hvad man kan både spise og drikke sammen med chokoladekage.
Allerførst får du lidt tips til, hvad du kan bruge som topping på din chokoladekage.
Når du skal finde på, hvad du vil toppe din chokoladekage med - altså hvilke råvarer, du vil lægge ovenpå chokoladekagen - skal du første tænke på, hvad der vil supplere og komplimentere smagen i din chokoladekage.
Smagen er altså vigtigst, men derefter kommer æstetikken - maden skal ikke bare smage godt, den skal også helst se godt ud! Ikke mindst, når der er sød chokoladekage på menuen. Gå derfor efter nogle råvarer, som ser lækre og indbydende ud, og som man derfor har endnu mere lyst til at spise.
Når du skal pynte din chokoladekage, har du den fordel, at en mørk chokoladekage passer sammen med langt de fleste andre farver - og får dem til at se endnu flottere ud. Tænk bare på, hvor godt en håndfuld pink hindbær gør sig sammen med den mørke chokoladekage.
Bær på toppen af en chokoladekage er et sikkert hit. Dette skyldes utvivlsomt, at bærs syrlige smag er en god kontrast til chokoladekagens runde, fyldige smag, og samtidig ser det rigtig lækkert ud med noget friskhed på toppen.
En anden populær topping er glasur, og det skyldes uden tvivl, at glasurens søde, lette smag fungerer som et godt supplement til chokoladens lidt tungere, hårde smag.
Det er vist ikke nødvendigt med nogen nærmere introduktion af glasur, for langt de fleste af os har fået en chokoladekage med glasur på et tidspunkt. Senere i artiklen får du en decideret opskrift på en lækker glasur.
Man kan benytte langt de fleste slags bær som topping, men specielt blåbær, brombær og hindbær ses ofte brugt, og vi er da også personligt svært begejstrede for topping, der består af disse bær.
Det er lidt forskelligt fra chokoladekage til chokoladekage, hvad der egner sig allerbedst som topping. Hvis man f.eks. har lavet gateau marcel, som er en fransk chokoladekage med chokolademousse, så vil hindbær og mynteblade gå rigtig godt hertil.
Tager man derimod nogle af de mere traditionelle chokoladekager, vil blåbær og brombær ofte være det perfekte valg, eventuelt som supplement til flormelis eller glasur.
Hvis man har haft gæster på besøg til en hyggelig middag, lækker mad og god vin, kan man sætte et fantastisk punktum for en hyggelig aften ved at servere en lækker chokoladekage til dessert.
Men hvad skal gæsterne så drikke sammen med den skønne chokoladekage?
En del vil nok mene, at kaffe og te sagtens kan klare ærterne, hvilket de selvfølgelig også kan, men hvis du er på udkig efter at fuldende en fireretters menu med vin, skal der selvfølgelig også en dessertvin til chokoladekagen.
Vi vil anbefale, at du går efter en af de lidt lysere muscatvine som supplement til din chokoladekage.
En lys muscatvin vil nemlig gøre, at kagen føles mindre tung, da denne vin er sød og noget friskere end andre dessertvine.
Portvin kan også sagtens være en mulighed og smager utroligt godt til de fleste chokoladekager. Der er naturligvis et stort udbud inden for både port- og muscatvine, og du kan med fordel rådføre dig med en fagmand, hvis man vil være sikker på at finde den perfekte vin til din chokoladekage.
Når du vælger din dessert- eller portvin, skal du være opmærksom på at undgå at vælge en vin, der er for sød, da dette kan føre til, at den samlede oplevelse af desserten bliver, at den er alt for sød og tung.
Hvis du gerne vil tage din dessert til næste niveau og forkæle dine gæster og dig selv en smule ekstra, så bør du servere en lækker is til din chokoladekage.
Is og kage vil i rigtig mange tilfælde gå rigtig godt sammen, da isens lette, runde smag supplerer kagens fyldige, tunge smag rigtig godt. Samtidig giver den kolde is en dejlig kontrast til den lune kage.
Ligesom der findes utallige forskellige typer chokoladekager, findes der også uendeligt mange forskellige typer is. Der er derfor rigeligt at vælge imellem og noget for enhver smag.
Et godt råd, når du skal vælge is, er at undgå at vælge en meget sød is, da du ellers risikerer, at din dessert kommer til at føles meget tung.
Serverer du en meget tung chokoladekage, kan en tilsvarende tung chokolade- eller karamel is være et uheldigt valg, da det blot forstærker chokoladekagens bastanthed og ikke giver det ønskede modspil.
Du kan med fordel servere din chokoladekage med lidt friskere is, for eksempel hindbæris, mangosorbet eller kirsebæris.
Disse typer is vil tilføre et friskt aspekt til din dessert og levere et perfekt modspil til ens kages tunge konsistens.
Har du derimod en chokoladekage, som ikke er så tung i det, kan en ganske almindelig vaniljeis også være et ekstremt lækkert supplement hertil.
Læs også: Se vores opskrift på den lækreste, runde vaniljeis, der findes
Chokoladekage har altså en tendens til at føles en smule tungere, end så mange andre kager.
Derfor er det en super god idé at forsøge at tilføje et friskt aspekt til din kage.
Dette kan, som vi allerede har været inde på, klares med bær, dessertvine og/eller is.
Et andet muligt supplement, der kan levere noget friskhed til den samlede smagsoplevelse, er frisk frugt. Et mix af forskellige udskårne frugter som æbler, pærer, appelsiner og lignende kan være super lækkert som tilbehør til en chokoladekage.
Du kan eventuelt benytte dig af frisk marineret frugt, som er dejligt sødt, men samtidigt også skaber en god og frisk smag.
Det er let at marinere frugter. En lækker frugtmarinade kan udgøres af vand, sukker, citronsaft og koncentreret limesaft. Hvis du lader dine frugter ligge i en sådan blanding i en rum tid, vil de få en lækker sød og frisk smag.
Pas dog på, at frugterne ikke ligger i marinaden for længe, da de godt kan blive for bløde og dermed ikke giver det ønskede friske modspil til den den svampede chokoladekage.
Der er altså rigtig mange spændende muligheder for at finde supplement til din chokoladekage, og vi håber, at vi via ovenstående har gødet din hjerne med inspiration.
Glasur er noget, langt de fleste elsker - særligt oven på en chokoladekage. Glasurens søde, lette smag er i manges øjne den perfekte kontrast til chokoladens tunge, gennemtrængende smag.
Men hvordan laver man den perfekte glasur til sin chokoladekage?
Vi giver dig her nogle gode råd samt en opskrift til at ramme plet med med glasuren til den chokoladekage, du vælger at bage.
Der findes rigtig mange forskellige måder at lave en god glasur. Her på redaktionen har vi dog en klar favorit, som vi selvfølgelig deler med dig lige her:
Du kan selvfølgelig selv justere opskriften, så den passer til lige præcis dig. Der er ikke så mange regler, når det kommer til glasur - og kun din fantasi sætter grænser. Bryder du dig fx ikke om kakaoe, kan du bare udelade denne ingrediens fra opskriften. Gør du det, får du bare en lysere og mere sød glasur. I stedet for kakao kan du fx tilsætte citronsaft- og skal og få en syrlig og frisk glasur til din kage.
I vores yndlingsopskrift på glasur indgår der bl.a. mælk i opskriften. Men er du ikke så meget til det, eller er du løbet tør for mælk, så kan du sagtens lave en god og helt enkel glasur, ved bare at blande flormelis og vand sammen.
Der vil selvfølgelig være noget konsistens og noget fylde, der vil gå tabt, hvis du vælger den letteste løsning, hvor du altså bare blander vand og flormelis, men hvis du har travlt, så kan dette altså sagtens fungere.
Hmm… Der er ikke rigtigt noget entydigt svar her. Det er nemlig et smagsspørgsmål. Nogle foretrækker det ene, nogle det andet, andre det tredje og atter andre det fjerde.
Det kan sagtens være, at du synes en bestemt glasur passer rigtig godt til en chokoladekage, og så kan dine børn eller gæster måske have en anden holdning. Ingen af jer tager fejl, men har heller ikke entydigt ret.
Om ikke andet så er det da heldigt, at det er langt det meste glasur, som kan gå godt til en chokoladekage.
Du vil uden tvivl kunne finde en del, der mener, at visse typer glasur passer bedst til visse typer chokoladekager. Denne holdning har vi også delvist her på redaktionen. Vi synes dog, at der skal være plads til forskellige smage, og derfor vil vi på intet tidspunkt hævde, at vores ord er lov.
Rigtig mange vil værdsætte en lys glasur til en svampet og lækker chokoladekage, da den lyse glasur vil skabe en lidt anden smagsnuance, end kagen allerede i sig selv byder på.
Har man derimod en chokoladekage, som blot er tilsat en smule kakaopulver og ikke en tung chokolade, vil en kakaoglasur være noget, som rigtig mange vil værdsætte.
Der er rigtig mange muligheder, når man laver glasur, og det er stort set kun fantasien, som sætter grænser. Du kan prøve at tilsætte alt fra vanilje til kanel - det er faktisk helt op til dig og dine præferencer.
Som tidligere nævnt kan bær fungere rigtig godt sammen med en chokoladekage, og lige netop derfor kan kompot også fungere eminent som topping på en chokoladekage. Kompot består nemlig som oftest af friske, syrlige bær.
Når du skal lave en kompot til din chokoladekage, vil du typisk gerne tilføje et lidt friskere aspekt til den samlede smagsoplevelse. Kompotten skal bidrage til en kontrast, så kagen ikke føles alt for tung - især ikke, hvis man serverer den som dessert efter både en forret og hovedret.
Der findes mange forskellige opskrifter på kompot, og en kompot kan udgøres af mange forskellige ting. Herunder får du opskriften på en af redaktionens favoritkompotter; en lækker en med hindbær.
Chokoladekager er ikke noget, de fleste forbinder med det sundeste, man kan spise - de indeholder jo normalt masser af både smør, sukker og chokolade.
Men faktisk er det ikke alle chokoladekager, der indeholder de ingredienser. Du kan derfor sagtens lave en lidt lettere chokoladekage, som du kan spise med lidt bedre samvittighed.
For eksempel findes der mange opskrifter på chokoladekage uden tilsat sukker, foruden hvad der evt. måtte være i den chokolade, du tilsætter i kagen. Den søde smag fra sukker kan du nemlig sagtens få frem i din kage ved hjælp af andre ingredienser end sukker, fx banan.
Kunne du tænke dig at prøve kræfter med opskriften på en chokoladekage uden tilsat sukker, så skal du læse med her. Herunder følger nemlig en opskrift på noget så mystisk som en lækker chokoladekage helt uden tilsat sukker.
Det er ikke raketvidenskab at bage en lækker og smagfuld chokoladekage, men hvis man ikke behandler kagen ordentligt, efter man har bagt den, så får man ikke glæde af den i ret lang tid, og det er en skam!
Opbevarer du ikke din chokoladekage optimalt, så får du højst glæde af den i tre dage, inden den bliver alt for tør, kedelig og uappetitlig.
Heldigvis findes der mange opbevaringsmetoder, der kan forlænge levetiden på din chokoladekage. Herunder gennemgår vi de mest effektive.
Hvis du vil være helt sikker på, at din kage ikke bliver alt for kedelig efter blot et par få dage, så anbefaler vi, at du sørger for at opbevare kagen ved den optimale temperatur.
Hvis du vil opbevare kagen i lang tid, skal temperaturen et godt stykke ned. Allerhelst så meget at kagen fryses ned.
Skal kagen derimod ikke holde så længe, så er køleskabet et solidt bud på et hjem, der vil sikre en hæderlig levetid for din kage.
Når din chokoladekage er færdigbagt i ovnen, skal du lige være opmærksom på, at den ikke nødvendigvis er klar til servering med det samme.
Hvis du ønsker at tilføje kagecreme eller glasur på toppen af din kage, skal kagen have tid til at køle af, før du tilsætter toppingen.
Kagen behøver ikke køle helt ned, før man tilsætter topping. Den skal dog helst ikke være brandvarm, da man derved risikerer, at varmen fra kagen ødelægger toppingen eller i hvert fald gør den mindre pæn at se på - fx kan en for varm chokoladekage smelte din glasur.
Det er samtidig også kager med glasur og kagecreme, som man skal være særligt opmærksom på at opbevare ved rette temperatur.
Hvis man før har oplevet, at den chokoladekage, man bager, ikke lever op til ens forventninger, af en eller flere årsager, så er man helt sikkert ikke alene.
Der kan være flere årsager til, at chokoladekagen ikke lever op til de forventninger, man havde på forhånd.
Det kan være, at den er blevet for tør og revnet, eller at den løber ud over kanten. Det kan også være, at den begynder at smuldre, efter den er blevet anbragt i ovnen.
Der kan være flere forskellige grunde til, at en chokoladekage begynder at smuldre. Herunder gennemgår vi de hyppigste årsager:
Kager har en tendens til at blive tørre, hvis man kommer for meget mel i dejen. En bivirkning af tørhed vil ofte være, at kagen smuldrer. Vær derfor sikker på, at du ikke bruger for meget mel, når du bager din chokoladekage.
Når man bager en chokoladekage, skal man også være opmærksom på, at den kageform, man bruger, ikke er for stor i forhold til ens mængde af kagedej.
Bruger man en for stor bageform, så vil kagen ofte blive for tynd. Det vil gør, at den vil blive bagt færdig lang tid før forventet.
Sker dette, vil kagen have en tendens til at smuldre, når man skal have den ud af bageformen eller bradepanden. Sørg derfor altid for at bruge en bageform i den rette størrelse.
Hvis bageformen er for lille, vil det også have andre kedelige konsekvenser, for eksempel at dejen løber ud over kanten, eller at kagen får en uønsket form.
Når man bager chokoladekage, er det rigtig vigtigt, at man følger opskriftens anvisninger, hvad angår bagetid og temperatur.
Hvis du før har oplevet, at din kage smuldrer, selvom du har fulgt opskriften, kan du prøve at give kagen lidt kortere tid i ovnen næste gang.
Dette afsnit hænger en smule sammen med det forrige, for når en kage begynder at smuldre, vil det ofte været et resultat af, at kagen er blevet en smule eller meget for tør.
Dette er derfor to problemer, som stort set altid skyldes de samme årsager. Hvis du har glemt årsagerne, gentages de herunder i punktform:
En af de hyppigste årsager til, at kager blive tørre, er, at de får for lang tid i ovnen.
Står kagen i en varm ovn i for lang tid, vil det tage alt fugten og strukturen ud af kagen, og den vil derfor begynde at falde sammen. Enhver ‘Den store bagedyst’-deltagers værste mareridt.
Selvom man følger opskriftens anvisninger, kan ens kage stadigvæk godt risikere at få for meget. Dette kan ske, hvis man anbringer kagedejen i for stor en form. Derfor skal du altid forsøge at finde en passende form.
Det hænder også, at man har lidt travlt, og at man derfor ikke kan vente på, at ens kage bliver færdig. Man laver et hurtigt regnestykke og tænker, at hvis man skruer x antal grader op for ovnen, burde kagen blot skulle have x antal minutter mindre.
Dette regnestykke er dog ikke helt så simpelt, og du risikerer at forcere processen og få en tør kage, hvis du eksperimenterer med tid og temperatur.
Mel er en anden skyldner, når det komme til tørre kager. Hvis man bruger for meget mel til sin kagedej, kan det ødelægge dejens struktur. En kagedej skal være fugtig og lækker. Kommer der for meget mel i, bliver den det modsatte, nemlig tør og rug.
Hvis du følger en opskrifts anvisninger, bør du ikke bruge for meget mel. Det kan dog ikke udelukkes, da ikke alle opskrifter er lige gode. Prøv at være opmærksom på, hvorvidt din dej føles lækker, luftig og fugtig. Det må den nemlig meget gerne være.
Chokoladekage er ikke nogen ny opfindelse. I adskillige år har det været en populær spise i Danmark, og mon ikke det fortsat vil være det mange år frem, både som dessert efter en god middag, til eftermiddagskaffen samt til diverse fødselsdage og festligheder.
Man ved, at chokoladekagen har mange år på bagen, men man ved ikke præcist, hvor den stammer fra, eller hvem der opfandt kagen.
Der findes dog historier om forskellige chokoladekagers oprindelse og de personer, som fandt på dem. Herunder får du historien om kagen Gateau Marcel.
Gateau Marcel er en yderst lækker chokoladekage. Mange restauranter og cafeer har den på menukortet, og man skal have nogle temmelig forskruede smagsløg, hvis man ikke kan lide den.
Kagen er yderst populær i Danmark, men der er faktisk tale om en fransk chokoladekage. En Gateau Marcel består af flere lag chokolade. Bunden er en klassisk chokoladekage. Over denne er et lag chokolademousse, hvorpå man sommetider ser et drys af chokolade.
Denne form for chokoladekage blev efter sigende opfundet omkring 1970’erne af den franskfødte kok Michel Michaud. Michaud opfandt kagen sammen med sin gode kammerat Marcel, da de to arbejdede sammen i Saint-Tropez i Frankrig.
Der var rigtig mange i den daværende periode, som var begyndt at udvikle allergi over for gluten, hvilket animerede de to venner til at forsøge at lave en chokoladekage uden mel. Efter sigende var det ikke langstrakt kamp, som til sidst endte med dette vidunder af en kage.
I dag er der mange måder at lave Gateau Marcel på og det er ikke alle, der holder sig glutenfrie.
Har du nogensinde hørt historien om den berømte chokoladekage Sacher Torte? Den er faktisk ret interessant! Kagen kan spores helt tilbage til 1832, og den har sine rødder i det østrigske køkken.
Historien lyder således: Fyrsten Klemens Wenzel von Metternich beordrede engang sine køkkenansatte til at kreere en lækker og velsmagende dessert til ham og hans fine gæster.
Fyrsten havde gentagne gange understreget vigtigheden af netop denne dessert og forklaret, at den skulle være mere perfekt end perfekt. Den måtte for alt i verdenen ikke gøre ham forlegen over for gæsterne.
Da kagen skulle bages, hændte det dog, at chefkokken ikke var i køkkenet. Derfor endte det store ansvar hos kokkens lærling, den 16-årige Franz Sacher.
Franz valgte at lave en kage, som han kaldte for Sacher Torte, og den blev en kæmpestor succes hos fyrsten og hans gæster.
Kokkeeleven endte efterfølgende med at arbejde for greven af Bratislava, og da han blev færdigudlært, arbejdede han på egen hånd.
Efterspørgslen efter hans kage voksede og voksede, hvorfor den aften i fyrstens køkken langt fra var den eneste aften, hvor han bagte en Sacher Torte.
I dag er Sacher Torte en vældig populær kage, som mange rundt omkring i verdenen nyder godt af. Dem, der kender forhistorien, nyder den endnu mere, da det må siges at være noget af en imponerende opfindelse af en 16-årig lærling under pres.