Store rejer i hvidløg, smør og olie
I denne opskrift på hvidløgsrejer bruges kæmperejer, der også kendes som vannamei rejer eller tigerrejer. De købes på frost og skal blot tøes op og have 10 minutter i ovnen med hvidløg, persille, smør og olivenolie. Den friske marinade giver en fantastisk smag til de store rejer, som kan serveres som en snack eller forret til både hverdag og festlige lejligheder.
Servér med brød og citronbåde til. Til festlige lejligheder kan rejerne portionanrettes på en lille tallerken eller sættes på pind for en dekorativ kanapé.