Mad med Thise Vesterhavsost

17. september, 2020

Vesterhavet er noget helt særligt. Det er Thises fire Vesterhavsoste også. Du kan nemlig tydeligt smage den danske saltholdige vesterhavsluft, som kendetegner mælken fra de lokale køer på græs. Selve ostelagret ligger også kun 400 m fra Vesterhavet tæt på Bovbjerg Fyr.

Allerede i 2008 fik Thises klassiske Vesterhavsost Mejeribrugets Gourmetpris, og lige siden har osten med Vesterhavet som nærmeste nabo begejstret danskerne. Siden er Thises ostefamilie fra Vesterhavet blevet udvidet, så uanset om du er til røg, salt eller sødme, er der en Vesterhavsost til dig.

Det nyeste medlem i familien er Grubelagret Vesterhavsost, som har lagret 12 ekstra uger i Hjerm Kalkgrube. Det giver ekstra sødme og en dejlig smag af nødder og frugt.

Herunder finder du velsmagende opskrifter på retter med netop Thise Vesterhavsost. Vi garanterer, at der er noget for enhver smag. God fornøjelse i køkkenet!