Mørbradgryde med champignon

Mørbradgryde er højtelsket - og det forstår vi godt! Med denne opskrift på mørbradgryde er du sikret en cremet sauce med smag, som hele familien med garanti vil elske. Denne opskrift serveres med ris og grønne bønner, men du kan sagtens vælge at servere din mørbradgryde med kartoffelmos, eller hvad du ellers foretrækker. 

Denne opskrift er Nøglehulsmærket. 

Sådan gør du

  • 1 Kog risen efter anvisning på emballagen, men uden salt, da resten af retten giver smagen.
  • 2 Afpuds mørbraden. Skær den i 2 cm tykke bøffer. Bland hvedemelet med ½ tsk salt og peber. Vend bøfferne heri.
  • 3 Varm olien i en stegegryde. Brun bøfferne heri ad et par omgange. Tag dem op på en tallerken efterhånden.
  • 4 Hak løget. Svits bacon 2-3 min. i en gryde. Kom herefter løg og champignon i og svits dem med et par min. Drys resten af melblandingen over og vend godt rundt. 
  • 5 Kom kødet tilbage i gryden sammen med tomatkoncentrat, paprika, oregano, bouillon og peber. Lad gryden snurre under låg ca. 15 min. Kom mælken i og kog op 1-2 min. under omrøring. Smag til med ½ tsk salt og peber  
  • 6 Nip bønnerne, skyl dem og kog dem 6 min. i usaltet vand, da resten af retten giver smagen. Hvis du bruger bønner fra frost skal du kun koge dem 3-4 min. Afdryp bønnerne i en sigte
  • {{recipeDoneText}} Mørbradgryde med champignon

Tip

Vil du gerne have lidt mere saltsmag, kan du tilsætte ½ tsk groft salt til bønnernes kogevand. 

 

Du kan også smage din mørbradgryde til med balsamicoeddike eller ribsgelé, hvad end smagen trænger til lidt syre eller sødme. 

Vi anbefaler, at du laver en stor portion, så der er nok mørbradgryde til flere dage. 

Opskriften er udviklet af