Lakserulle med basilikum og soltørret tomat

Energiinformation

  • Energi 280 Kj
  • Fedt 31 %
  • Kulhydrat 48 %
  • Protein 21 %

Sådan gør du

  • 1 Skræl og riv sellerien på den grove side af rivejernet. Kom den revne selleri i kogende vand med salt, og kog den i 2-3 min. Hæld den derefter i en sigte, og lad den afdryppe grundigt – pres lidt på den, så al væden løber fra.  
  • 2 Rør flødeost sammen med cayennepeber, paprika, citronsaft og hakket basilikum, og rør den kogte selleri heri.  
  • 3 Bred skiver af røget laks ud på et stykke husholdningsfilm (ca. 25x15 cm). Smør flødeostcremen på laksen, og fordel soltørrede tomater i strimler, basilikumblade og friskkværnet peber udover den.
  • 4 Rul laksen forsigtigt sammen som en roulade – brug filmen til at støtte rulningen, og når du har rullet den sammen, så pak filmen tæt omkring lakserullen, og læg den i køleskabet i minimum 15 min.  
  • 5 Pluk brøndkarsen og skyl salaten. Rør citronsaft sammen med honning, peberrod, salt og peber til en dressing, og bland brødkarse og salat sammen med dressingen.  
  • 6 Skær skiver af lakserullen, og anret 4 tallerkner med 3 skiver lakserulle på hver, og kom salat med peberrodsdressing i midten af tallerkenen. Drys evt. med lidt ekstra revet peberrod, og server forretten med godt brød til.  
  • {{recipeDoneText}} Lakserulle med basilikum og soltørret tomat

Tip

Lakserullerne kan også serveres til julefrokosten på en buffet eller som en del af et frokostbord sammen med en masse andre herlige retter med fisk og skaldyr.

 

Opskriften er udviklet af