Krondyr som simremad
Denne opskrift på krondyr giver en mættende gryderet med mørt vildtkød, rodfrugter og en smagfuld sovs med fløde og portvin. Retten skal enten simre ved lav varme i en gryde eller laves i stegeso, hvor den passer sig selv, når den først er sat i ovnen.
Hvis du ikke kan finde krondyr i tern, kan du blot købe en krondyrklump og selv skære den ud i passende stykker. Servér f.eks. retten med en grov kartoffel- og rodfrugtmos og stegte rosenkål til.