Grøntsagsgratin med broccoli, gulerod og lidt ost

Varme, søde grøntsager under en kappe af æggemasse og ost. Et dejligt måltid til den kolde vintertid.

Sådan gør du

  • 1 Vask hænder.
  • 2 Mål alle ingredienserne af.
  • 3 Smør et ovnfast fad med 10 g smør og drys det med 3 spsk. rasp.
  • 4 Tænd ovnen på 175 grader.
  • 5 Skyl broccolien og del den i buketter.
  • 6 Vask og skræl gulerødderne.
  • 7 Skær gulerødderne i skiver.
  • 8 Hæld 1 liter vand og 1 tsk. salt en gryde. Kog vandet.
  • 9 Kom broccoli og gulerødder i gryden, og kog dem i ca. 4 minutter.
  • 10 Hæld kogevandet i en skål.
  • 11 Hæld broccoli og gulerødder i en si, og lad dem dryppe af.
  • 12

    Opbagning

    Kom smørret i en gryde og smelt det.
  • 13 Kom melet i gryden og rør godt med et piskeris.
  • 14 Hæld ½ dl af kogevandet i gryden. Bring opbagningen i kog, mens du rører godt med piskeriset. Rør indtil opbagningen er blank og fast.
  • 15 Tilsæt resten af kogevandet lidt ad gangen. Rør godt i opbagningen hele tiden.
  • 16 Hæld lidt efter lidt mælken i gryden. Rør og kog, indtil opbagningen er blank og glat.
  • 17 Riv osten og kom den i gryden.
  • 18 Rør indtil osten er smeltet. Lad opbagningen køle af.
  • 19 Del æggene. Kom æggeblommerne i en lille skål og æggehviderne i en stor skål.
  • 20 Kom en æggeblomme ad gangen i opbagningen. Rør godt efter hver.
  • 21 Pisk æggehviderne stive med en håndmixer.
  • 22 Kom broccoli og gulerødder i opbagningen. Bland forsigtigt.
  • 23 Vend æggehviderne forsigtigt ned i opbagningen med en dejskraber.
  • 24 Hæld gratinmassen i det ovnfaste fad.
  • 25 Drys 3 spsk. rasp over gratinen.
  • 26 Sæt gratinen midt i ovnen, og bag den i ca. 45 minutter, indtil den er gennembagt.
  • 27 Mærk med en kødnål om den er gennembagt.
  • 28 Server gratinen med det samme, da den hurtigt falder sammen. Gratin falder altid lidt sammen, men den smager godt alligevel.
  • 29 Server gerne groft brød til gratinen.
  • {{recipeDoneText}} Grøntsagsgratin med broccoli, gulerod og lidt ost

Opskriften er udviklet af