Asiatisk kyllingesuppe

Sådan gør du

  • 1 Læg ægnudlerne i en skål.
  • 2 Hæld kogende vand over.
  • 3 Dæk skålen med stanniol, låg eller en tallerken.
  • 4 Lad det stå 10-15 minutter til nudlerne er møre.
  • 5 Dup kyllingebrysterne tørre med køkkenrulle og skær dem i helt tynde skiver.
  • 6 Skær chilien igennem på langs, fjern kerner og mellemvægge og skær den i tynde strimler eller tern.
  • 7 Fjern et eller to af citrongræssets yderste grove blade.
  • 8 Snit den hvide del af citrongræsset meget fint - der skal bruges 1-1½ spsk. Skræl og riv ingefæren fint – der skal bruges 1-1½ tsk.
  • 9 Hak hvidløget fint.
  • 10 Kom olien i en gryde ved middel varme og tilsæt chili, citrongræs, ingefær og hvidløg.
  • 11 Svits et par minutter – krydderierne må ikke blive gyldne/brune.
  • 12 Tilsæt bouillon og lad det koge et par minutter.
  • 13 Vend kyllinge-kødet i den kogende bouillon og bring det i kog.
  • 14 Tilsæt gulerødder i tændstiktynde strimler og asparges i mindre stykker.
  • 15 Lad det koge nogle minutter – grøntsagerne skal stadig have bid.
  • 16 Tilsæt afdryppede nudler og lad suppen blive varm.
  • 17 Smag til med sojasauce og fishsauce.
  • 18 Vend fintsnittet mynteblade og korianderblade i suppen ved servering.
  • {{recipeDoneText}} Asiatisk kyllingesuppe

Tip

Kyllingeinderfilet kan bruges i stedet for kyllingebrystfilet. Skum evt. suppen, hvis der under kogningen dannes skum. En rest kogt kyllingebrystfilet eller -inderfilet skåret i strimler eller tern kan bruges i stedet for råt kyllingekød. Det tilsættes dog først til sidst sammen med nudler. Sukkerærter evt. skåret i mindre stykker og andre grøntsager kan bruges i stedet for asparges.

Opskriften er udviklet af