Tre små anretninger, som vi har forberedt tidligere på dagen. Tag ud af køleskabet 15 minutter før de skal serveres.

Sådan gør du

  • 1 Skær auberginen i ca. 3 mm tynde skiver. Læg skiverne i lag på hinanden med salt imellem alle skiver. Lad stå 30 minutter – saltet trækker bitterstoffer ud, og det er nødvendigt. Tro os, vi har prøvet uden!
  • 2 Sæt ovnen på 225 grader.
  • 3 Skyl saltet fra, og dup auberginen tør. Læg den på en bradepande med bagepapir. Pensl lidt olie på begge sider.
  • 4 Bag nu auberginen, indtil godt gylden. Kig efter 8 minutter. Tag ud, og afkøl helt.
  • 5 Drys pinjekerner ud på en bradepande, og rist dem gyldne. Kig efter 5 minutter. Tag ud, og afkøl.
  • 6 Vend ricotta med pinjekerner og urter. Læg lidt fyld på hver aubergineskive, og rul sammen. Luk med tandstik. Opbevar i køleskab, indtil de skal serveres.
  • 7 Rør olien med fintrevet skal fra en halv citron og lidt saft. Vend nu med revet hvidløg, persille og lidt salt. Vend slikærterne heri. Opbevar køligt, indtil de skal serveres.  
  • 8 Sæt ovnen på 250 grader.
  • 9 Læg de hele peberfrugter på en bradepande med bagepapir. Bag dem, indtil skindet har sorte blister. Det tager 7-10 minutter.
  • 10 Tag ud, og læg et fugtigt viskestykke over peberfrugterne, og lad dem køle helt af. En anden måde er at komme de varme peberfrugter i en plasticpose og lade dem afkøle der.
  • 11 Når peberfrugterne er afkølede, er det nemt at trække skindet af. Fjern også kernerne.
  • 12 Afdryp krabbekødet, så det er helt tørt. Vend med mayonnaise, og smag til med salt og peber. Skær hver peberfrugt over på den lange led, derefter på den korte led.  
  • 13 Kom lidt fyld på hvert stykke peberfrugt, og rul sammen. Skær forsigtigt rullen i mundrette skiver, og opbevar i køleskab, indtil de skal serveres.
  • {{recipeDoneText}} 3 små forretter

Opskriften er udviklet af