Selvom varedeklarationer egentlig tjener som en vejledning for forbrugeren, kan det nogle gange føles som at læse et fremmed sprog. Det skyldes, at meget af det der står på madens emballage er lovpligtigt og knap så pædagogisk. Her får du tre gode tommelfingerregler, du kan bruge på indkøbsturen.
… for jo højere en ingrediens står på listen, des mere er der af den. Det kan være godt at have i baghovedet, fordi det kun er obligatorisk at mængdeangive de såkaldte hovedingredienser. Men sukkerets placering i ingredienslisten er en god indikator; jo tidligere på listen den står, des mere sukker er der i.
… men det kan være svært at holde styr på de mange forskellige ordninger. Hvis du sætter sig ind i, hvad de enkelte står for, kan det være nemmere at træffe det gode valg i supermarkedet. Her er tre af de mest kendte;
… afhængigt af hvilken type udløb, der er tale om. ”Sidste anvendelsesdato” bruges for madvarer, der kan være sundhedsskadelige, når de har ligget for længe, mens varer mærket med ”mindst holdbar til” godt kan spises efter udløbsdatoen, hvis den lugter og smager fint.