Så få børn hjælper til i køkkenet

24. April, 2017

Hjalp du selv til i køkkenet som barn? Så kommer det måske som lidt af et chok for dig, hvor få børn, der faktisk er med i køkkenet i dag

Børnefri køkkenzone 

Er du vokset op med at have en fast maddag hver uge, hvor de retter, du lærte i hjemmekundskab skulle stå deres endelige prøve så mor og far kunne få en pause fra kødgryderne? Eller hører du til den gruppe af børn, der ikke rigtigt stiftede bekendtskab med kogeplader og rivejern, før du flyttede hjemmefra? Hvis vi skruer tiden frem til nutidens Danmark, hører du med stor sandsynlighed i sidstnævnte gruppe. Det er nemlig ganske få børn, der går med i køkkenet i dag. 

Færre – men dog flere! 

Selvom tallene for 2016 ikke er særligt imponerende, er de trods alt bedre end for nogle år tilbage. I 2012 var 4% af børn med til at lave aftensmad, mens det tal i 2016 er steget til 7%. Det svarer til, at mens der i 2012 i gennemsnit gik 25 dage mellem et barns tur i køkkenet, går der i 2016 kun 14.
Der er altså flere børn, der går med i køkkenet, når aftensmaden skal tilberede i de danske hjem - men dog stadig kun 7%. Det er specielt på hverdage, at børnene kommer mere med i køkkenet i forhold til for fire år siden. Lørdag er fortsat den dag på ugen, hvor færrest børn hjælper med aftensmaden.

Hjælp at hente hos Go Cook

Heldigvis er der hjælp at hente, hvis du gerne vil ha' dine unger lidt hyppigere med i køkkenet - eller hvis du kender nogen, der gerne vil. Med Go Cook vil Coop skabe den første generation af børn og unge, der er bedre til at lave mad end deres forældre! Find masser af børnevenlige opskrifter, how to-videoer og meget mere lige her på Go Cooks hjemmeside.

Kilder: Coop Analyse