Vi vil gøre det nemmere for danskerne at leve sundt

10. januar, 2017

Vi danskere vil gerne spise sundere. Men alligevel spiser vi for lidt grønt og dobbelt så meget sukker, som anbefalet. 47% af os er
overvægtige, og hvis der ikke sker noget, er der 600.000 danskere med diabetes om 10 år. Det vil vi hos Coop gerne gøre noget ved.

I løbet af 2017 vil vi i Coops 1200 butikker – Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen, Fakta og Irma – lancere en række konkrete initiativer, der skal inspirere danskerne til at spise sundere: 

”Vores mål er at få alle danskere til i gennemsnit at spise 300 gram grønt om dagen, hvilket er anbefalet i kostrådene,” siger koncerndirektør Jens Visholm, Coop.

Frem mod 2025 forventer vi hos Coop at øge salget af grønt med over 1 milliard kr., svarende til en vækst på cirka 50 procent. Det betyder, at danskerne i gennemsnit øger deres forbrug af grønt med 100 gram om dagen, hvilket giver nye muligheder for de danske gartnere og grøntsagsproducenter:

”Vi ønsker, at det i videst muligt omfang skal være danske råvarer. Men det kræver, at producenterne tænker nyt, er innovative og kommer med helt nye smagfulde grøntsager, der er nemme at håndtere for forbrugerne,” siger Jens Visholm.

Grøn appetit

Som et led i vores store sundhedskampagne ser vi grønt hele januar – både på Coop Opskrifter og i vores madglade app, Coop Medlem. Her på Coop Opskrifter får du dagligt masser af dugfrisk, grøn inspiration til lækre og nemme retter sprængfyldt med sæsonens grøntsager, som du kan lave hjemme i dit køkken. Vores huskok, Claus Holm, er også hoppet med på den grønne bølge og har hele måneden fuld knald på fuldkorn og grøntsager. Det har resultereret i en masse gode og hurtige retter, du kan kan kaste dig over. Bum! 

Dagens grønne tip, inspirerende madinspiration og meget mere 

I Coop app'en får du hver dag i januar et nyt, grønt tip om alt fra, hvor meget 100 g grøntsager egentlig fylder på tallerkenen til, hvordan du lettest renser et knoldselleri. På den måde bliver det lettere for dig og din familie at spise flere grøntsager også i en travl hverdag. I app'en får du desuden hver dag tre forslag til hurtig og nem aftensmad, du kan lave på nul komma fem. Selvfølgelig med masser af gode grøntsager. 

Har du ikke allerede Coop app'en, kan du hente den lige her. Er du endnu ikke blevet medlem af Coop, kan du blive det lige her, hvor du også kan læse meget mere om de mange fordele ved medlemsskabet. 

God januar  og grøn appetit!