Derfor skal æblecidereddike ikke kun i maden

08. januar, 2020

Æblecidereddike tryller ikke kun salatdressingen til en herlighed. Eddiken har andre fortræffelige egenskaber, som gavner din krop. 

Læs med her, og bliv klogere på hvorfor du bør have en flaske æblecidereddike stående i køkkenskabet.

Et kulinarisk og medicinsk naturprodukt 

Æblecidereddike er æblesaft, som først er gæret til cider og bagefter syrnet til en eddike. Æblecidereddike kan let blive forvekslet med æbleeddike, men det er ikke det samme.

Æblecidereddike er et naturprodukt, der særligt de seneste år har gjort sit indtog med både kulinariske og medicinske egenskaber. 

Lad os dykke ned i hvilke gode egenskaber æblecidereddiken kan bidrage med til vores kroppe! 

Æblecidereddike stabiliserer blodsukkeret 

Når vores blodsukker falder, har vi det med at lade os friste af søde sager. 

For at forhindre for mange af de søde sager er det vigtigt at sørge for, at vi føler os mætte i længere tid – og samtidig sikre et stabilt blodsukker.

Æblecidereddike kan hjælpe dig med at stabilisere blodsukkeret, hvis du indtager æblecidereddike, inden du spiser. Drik et glas vand tilsat en teskefuld æblecidereddike en halv times tid før et måltid, så er du godt på vej.

Æblecidereddike stabiliserer også fordøjelsen 

Et gammelt husmoderråd lyder, at æblecidereddike hjælper dine tarme med at fordøje maden. Drik derfor et glas vand tilsat æblecidereddike inden du spiser et stort måltid. 

Dette vil bidrage til at øge dit fordøjelsessystem og vil hjælpe dig med at fordøje maden bedre.

Æblecidereddike kan også kurere halsbrand 

Lider du af halsbrand og sure opstød kan æblecidereddike være din hjælp.

Æblecidereddike er et basedannende produkt, der kan hjælpe med at kontrollere pH-niveauet for at lette halsbrand. Men for folk, der lider af kronisk halsbrand eller sår, kan det vise sig at være alt for hårdt på grund af dens stærke surhedsgrad.

Derfor anbefales det at bruge det fortyndet. Beregn en tsk. eddike til et glas vand. 

Der er altså mange goder ved at byde æblecidereddike velkommen i køkkenet!

Kilder: Matas.dk // Helsam.dk