Tema

Tilbehør hamburgerryg

Hamburgerryg - mormormad når det er bedst! Men hvad serverer man i grunden til den klassiske spise? Dét har vi et par gode ideer til.

Ægte mormor eller mormor med slag i?

Hamburgerryg er en ægte mormorklassiker. Når man vælger tilbehør til det skønne, lyserøde kød, bør man overveje, om man har lyst til den helt klassiske version, som mormor lavede, eller om man er mere til et moderne twist. Her i opskriftsamlingen har vi begge dele.

Varmt eller koldt tilbehør

Afhængig af sæson og anledning, kan du servere din hamburgerryg med koldt eller varmt tilbehør ‒ eller selvfølgelig en kombination. Du kan vælge den klassiske salat med mormordressing, en grøntsagsgratin eller måske rosenkål med valnødder og appelsin? 

Uanset hvilket tilbehør du er til, kan man næsten ikke gå galt i byen med hamburgerryg. Her finder du 20 bud på dejligt tilbehør, der passer til den skønne spise.