Tema

Autentiske japanske hverdagsretter

I år har Danmark og Japan 150 års jubilæum for diplomatiske forbindelser. 150 år sammen ... Det svarer til et dobbelt kronjuvelbryllup! Og dét fejrer vi med en samling af ægte japanske hverdagsretter direkte fra Japan til dig

150 år med gode forbindelser 

Hvis du nogensinde har manglet en undskyldning for at gå all in på krisebærblomster, spisepinde og japansk mad, så har du nu den perfekte anledning; nemlig Danmark og Japans 150 års jubilæum for diplomatiske forbindelser. I 150 år har vores to lande haft en godt forhold til hinanden - og det skal vi selvfølgelig blive ved med og ikke mindst bygge videre på. 

Ægte japansk hverdagsmad – direkte fra Japan til dig 

Den opgave tog vi til os her på Coop Opskrifter, hvor vi har fået to japanske amatørkokke og opskriftforfattere til at dele deres bedste og mest autentiske japanske hverdagsretter med os her i Danmark. Den ene opskriftforfatter, Hiroko Liston, har fra barnsben lært de autentiske japanske smage ved sin mors side i hjemmets køkken, og dén viden om deler hun nu både med sine døtre og hele resten af verden. Den anden opskriftforfatter, Yuki, fokuserer særligt på lokale hverdagsretter, der åbner øjnene for andet end de meget udbredte sushi og tempura. Retterne er altså hverken fra en kogebog eller redigeret af en udlært kok – nej de er ganske enkelt helt ægte, japanske retter, som husmødre og -fædre laver dem netop nu i Japan.

Sæt krydderi på aftensmaden

Hvorfor ikke benytte dig af det store 150 års jubilæum til at give ugens madplan et frisk pust og lave aftensmad på japansk? Det er ganske enkelt. Opskrifterne er designet til at blive lavet i en travl hverdag, og vi har selvfølgelig sikret os, at alle ingredienserne kan købes i helt almindelige supermarkeder herhjemme. 

Så er der bare tilbage at sige: Velbekomme! Eller som det hedder på japansk: 

Opskrifterne ovenfor stammer fra Japans største madunivers, Cookpad, der har omkring 60 millioner månedlige brugere og mere end 2,7 millioner japanske opskrifter. De mange opskrifter er alle sammen nogle, helt almindelige japanere deler med hinanden via Cookpad-hjemmesiden. På den måde kan brugerne både dele deres egne bedste retter og prøve hinandens opskrifter på alt fra hjemmelavet tempura til klassiske risretter. Der er altså tale om de mest autentiske opskrifter på ganske almindelig japansk hverdagsmad, som den bliver tilberedt og spist rundt om middagsbordet netop nu i Japan. 

Cookpad er nu også kommet hele vejen til Danmark, og du kan besøge dem lige her: