Tarteletter med kylling og rodfrugter, 12 stk.

Energiinformation

  • Energi 170 Kj
  • Fedt 50 %
  • Kulhydrat 30 %
  • Protein 20 %

Sådan gør du

  • 1

    Skær kyllingekødet i tern. Skræl gulerødder og pastinak, og snit dem i små tern. Rens champignonerne, og skær dem i kvarte.

     

  • 2

    Kom kyllingekødet i en gryde sammen med timian, lidt salt, peber, gulerødder, pastinak og champignoner, og hæld vand ved, så det dækker. Læg låg på gryden, og kog kylling og grøntsager i ca.15 min., til kyllingekødet er færdigkogt og grøntsagerne møre. Hæld vandet fra i en skål, og brug det til saucen – du skal bruge ca. 5 dl.

  • 3

    Smelt smør i en gryde, rør melet i, og afbag det i nogle min. – hæld den varme væske fra kogningen i opbagningen, og pisk det godt sammen. Kog saucen under konstant omrøring i 5-6 min., til det opnår den rette konsistens, og krydr med salt, peber og lidt citronsaft.

     

  • 4

    Varm tarteletterne i ovnen efter anvisningen på emballagen.

     

  • 5

    Bland kylling og grøntsager i den opbagte sauce, og tilsmag evt. med lidt ekstra salt, peber og citronsaft.

     

  • 6

    Anret tarteletterne med kyllingefyld, og kom friskklippet brøndkarse eller hakket persille på toppen. Beregn 3 tarteletter pr. person, hvis det er en hovedret og 2 pr. person, hvis du serverer dem som forret.

     

  • {{recipeDoneText}} Tarteletter med kylling og rodfrugter, 12 stk.

Tip

Lav også tarteletter med kylling og grønne asparges. Udelad champignonerne fra opskriften, og tilsæt i stedet små stykker af grønne asparges 3 min. før kyllingekødet er færdigtilberedt.

Opskriften er udviklet af