Spaghetti med grøntsager og chilikrydret tomatsovs

Her en velkendt ret, men i en klimavenlig udgave uden kød. Opskriften har en udførlig vejledning, så også børn kan gå i køkkenet. Opskriften er fra ’Mad eller hvad?’ 2009.

Sådan gør du

  • 1 Vask hænder.
  • 2 Pil skrællen af løgene og hak dem.
  • 3 Skrub persillerødderne med en børste i en balje med vand.
  • 4 Skræl dem, hvis de er grove.
  • 5 Skær persillerødderne i terninger på 1 x 1 cm.
  • 6 Vask tomater (hvis du ikke bruger dåsetomater), chili og oregano eller timian i koldt vand.
  • 7 Lad det hele dryppe af i et dørslag. Hvis du bruger flåede tomater på dåse, skal de dryppe af i en si.
  • 8 Skær tomater (friske eller afdryppede fra dåse) i tern på ca. 1x1 cm.
  • 9 Flæk chilien på langs og skrab kerner og de hvide sidevægge væk.
  • 10 Hak chilien fint. Vask hænderne.
  • 11 Sæt vand over til spagettien.
  • 12 Nu skal du lave krydret tomatsovs, mens du venter på, vandet skal koge.
  • 13 Steg løgene klare i en gryde med olie ca. 5 min.
  • 14 Steg hakket chili eller knust sort peber med de sidste minutter.
  • 15 Tilsæt persillerødderne og tomaterne.
  • 16 Kom lidt salt og peber, oregano eller timian i.
  • 17 Lad det koge ved svag varme i 10. min, til persillerødderne er møre.
  • 18 Tilsæt lidt vand, hvis tomatsovsen er for tyk.
  • 19 Kog spagettien, så den har bid. Lad den dryppe af i en si og bland med grøntsagschili-tomatsovsen.
  • 20 Drys osten på, når du serverer maden.
  • {{recipeDoneText}} Spaghetti med grøntsager og chilikrydret tomatsovs

Tip

Pasta med bid i: Kog spagetti og pasta med bid i – på italiensk hedder det ”al dente”. Det må ikke være råt og hårdt i midten, men hvis det bliver kogt for meget, bliver det klistret. 1. Sæt en gryde med 4 liter vand til at koge. Læg låg på. 2. Tilsæt 4 tsk. groft salt lige så snart vandet koger. 3. Kom spagettien i og rør rundt. Kog uden låg i ca. 10-12 minutter (læs den præcise kogetid på pakken). 4. Tag en spagetti op med en gaffelog smag om den er kogt godt. 5. Hæld straks spagettien i et dørslag, og spis med det samme.

Opskriften er udviklet af