Ribbenssteg med rødkålssalat

Energiinformation

  • Protein 8 g.
  • Kulhydrater 7 g.
  • Fedt 11 g.
  • Energifor./ pers 574 kcal
  • Fedtenergi 64 %

Sådan gør du

  • 1

    Gnid sværen grundigt med salt, også ned mellem sværene. Faktisk kan det være en fordel, hvis man er to, én der ’åbner’ mellemrummene, og én, der kværner eller drysser saltet.

  • 2

    Læg kødet i et ovnfast fad. Stil fadet i en kold ovn, tænd for varmen til 200 grader. Steg ribbensstegen i 1,5 time. Til sværen er gylden og sprød. Anvendes stegetermometer, skal kernetemperaturen være 70 grader. Kniber det med at få sværen sprød, kan de sidste 10 minutter af stegetiden foregå ved højere temperatur eller med grillfunktion, hvor der således holdes øje med sværen.

    Tag stegen ud af ovnen og lad den stå utildækket, lunt, i køkkenet i 20 minutter.

  • 3

     Rist valnødderne på en pande og lad dem afkøle.

  • 4

    Snit rødkålen meget fint, gerne på et snittejern. Massér kålen med olivenolie og et let drys salt.

  • 5

     Filetér appelsinerne: skær bund og top af, gem disse, saften fra enderne skal bruges til sidst. Stil appelsinerne op og skær skrællen af oppefra og ned, til og med det hvide. Tag frugten i den ene hånd og skær nu med den anden hver filet, mellem membranerne, frie. Gør det over en skål, for at opsamle saften. Vrid membranerne, når fileterne er skåret fri.

  • 6

     Skær æblerne i meget fine både/skiver.

  • 7

     Pil og snit løget lige så fint som kålen.

  • 8

    Vend kålen med løg og anret den med appelsinfileter, æbler og tranebær. Dryp salaten med appelsinsaft og top med valnødder. Skær skiver af ribbenssteg og anret disse med rødkålssalat.

     

  • {{recipeDoneText}} Ribbenssteg med rødkålssalat

Tip

Man kan, hvis man vil pimpe ribbensstegen op, anbringe hele nellikker og/eller laurbærblade mellem sværene.

Opskriften er udviklet af