Tid til at drikke og spise hyldeblomstsaft

Det kan ikke diskuteres, at den gør det rigtig godt som saft, men et drikkeglas er ikke sidste stop for hyldeblomstsaften. Forkæl folk omkring dig med hyldeblomstretter, som er en ægte speltmor værdig

Hylden blomstrer fra Sankt Hans og to-tre uger frem. Du skal plukke blomsterskærmene, mens der stadig er nogle uudsprungne blomsterknopper tilbage, for her smager de allerbedst. Men hvad skal dine hyldeblomster blive til, når du har fået dem hjem på køkkenbordet?

Hyldeblomstdrik i morgenmaden

Selvom hyldeblomstsaft kan være en lidt af en sukret omgang, synes vi godt, den må forsøde din morgenmad her i sommerdagene. Lad havregrynene trække hyldeblomstsaft og bland med yoghurt eller skyr for en frugtig og frisk ventegrød, eller kog saften ind til hyldeblomstsirup og giv din yndlingsmorgenmad en sommerindsprøjtning.

Hyld i marinader og dressinger

Hyldeblomstsaft gør det rigtig godt som det søde og frugtige element i dressinger til salater og grøntsager eller marinader til kød og fisk. Bland hyldeblomstsaft eller sirup med olie og eddike eller citronsaft og smag til med hvad du ellers føler for. Hyldeblomstsirup smager også skønt til stærke hvid- og blåskimmeloste.

Hyldebrandert

Hvis der skal endnu stærkere sager på bordet, kan du prøve dig frem med hyldeblomstsaft i whiskeyen sammen med knust is og kalde det en Mint Julep (altså bare med hyld i stedet for mynte ...). Eller bland hyldeblomstsaft og hvidvin i en bowle med is, hvis der skal være fest på terassen!

Og i sommerens universalret

... som selvfølgelig er koldskål. Lige som man troede, det ikke kunne blive mere sommerligt, fandt Samvirke på en koldskålopskrift med hyldeblomst, som du kan se her blandt mange andre opskrifter på hyldeblomst.

Kilder: Claus Meyer, Almanak // Samvirke