Sådan afkoder du dine madvarer

De mange informationer på madvarens emballage tjener et godt formål, men kan være svære at afkode. Her får du lidt hjælp

Selvom varedeklarationer egentlig tjener som en vejledning for forbrugeren, kan det nogle gange føles som at læse et fremmed sprog. Det skyldes, at meget af det der står på madens emballage er lovpligtigt og knap så pædagogisk. Her får du tre gode tommelfingerregler, du kan bruge på indkøbsturen.

Rækkefølgen i ingredienslisten er ikke tilfældig

… for jo højere en ingrediens står på listen, des mere er der af den. Det kan være godt at have i baghovedet, fordi det kun er obligatorisk at mængdeangive de såkaldte hovedingredienser. Men sukkerets placering i ingredienslisten er en god indikator; jo tidligere på listen den står, des mere sukker er der i.

Sundheds- og miljømærker guider dig

… men det kan være svært at holde styr på de mange forskellige ordninger. Hvis du sætter sig ind i, hvad de enkelte står for, kan det være nemmere at træffe det gode valg i supermarkedet. Her er tre af de mest kendte;

• Det røde ø betyder blandt andet, at varen er stort set fri for sprøjtegifte og kun må indeholde meget få, udvalgte tilsætningsstoffer.
• Fuldkornslogoet stiller krav til produktets indhold af kornets skaldele, hvor de fleste kostfibre, vitaminer og mineraler sidder.
• Nøglehullet betyder, at produktet ikke må indeholde for meget salt, sukker, fedt, og der skal være et højt indhold af fuldkorn.

Udløbsdatoen skal tolkes forskelligt

… afhængigt af hvilken type udløb, der er tale om. ”Sidste anvendelsesdato” bruges for madvarer, der kan være sundhedsskadelige, når de har ligget for længe, mens varer mærket med ”mindst holdbar til” godt kan spises efter udløbsdatoen, hvis den lugter og smager fint.