Her er de danske bud på cheesecake

29. juni, 2017

Amerikanerne får den med flødeost, italienerne med mascarpone og tyskerne med kvark. I Danmark kan vi ikke vælge

Kagen, der forener kiksebund, cremet ostefyld og bærgelé er en international yndling. Herhjemme er vi så glade for mejeriprodukter, at vi har svært at holde os til én type, når vi laver cheesecake. Her viser vi dig nogle forskellige varianter af den herlige smagsbombe.

Klassisk cheesecake med et nordisk twist

Mange forbinder nok denne variant med den helt klassiske cheesecake med bund af Digestive-kiks og flødeostefyld, der, på trods af en dejligt cremet konsistens, alligevel står helt skarpt. I opskriften her har fyldet desuden fået selskab af den nordiske mejeri-darling, skyr.

Små, fine og svampede cheesecakes i ovnen

I denne dejligt nemme opskrift på små, bagte cheesecakes finder du udover flødeost også hytteost og creme fraiche, som giver kagen en lækker, svampet tekstur og en mild smag, der bliver fremhævet fint af sødme fra sukker og vaniljekorn ...

Sommerlig cheesecake med hindbærbomber

Effekten af de friske hindbærbomber, man møder inde i det friske fyld af mascarpone og fuldfed creme fraiche, er helt klart værd at prøve. Og har du overskud af sommerens rabarber i fryseren, er der slet ingen undskyldning!

Verdens nemmeste cheesecake

At bage cheesecake behøver ikke være et stort projekt. Serverer du den i små glas, er du helt fri for besvær med køletid, husblas og udsplattede kager. Og dine gæster vil stadig elske hver en chokoladedrysset bid.