5 ting, du ikke vidste, du kan bruge kaffe til

Den smager skønt, giver et kærkomment energiløft og så lever du længere, hvis du drikker den (den er god nok - læs selv med her!). Vi taler selvfølgelig om kaffe. Men kaffe er ikke kun gavnlig for dig at slubre indenbords et par gange om dagen. Her er 5 overraskende ting, kaffe også kan bruges til

Som du kan læse meget mere om her, drikker vi Danmark temmelig meget kaffe. Faktisk ligger vi helt i toppen, når det kommer til indtaget af den mørke eleksir. Men vi er selvfølgelig ikke alene om at have hang til kaffebønnerne hjemme i Danmark. For at stille den store kaffetørst på verdensplan, bliver der i følge Videnskab.dk produceret mere end 9 millioner ton kaffebønner årligt. Når kaffen bliver brygget rundt omkring i by og land, bliver det derfor til temmelig meget affaldsmateriale, hvoraf langt det mester ender i skraldespanden - og til sidst på lossepladsen. 

Men det kan vi gøre noget ved! Resterne fra kaffebrygningen behøver nemlig ikke ende som sort grums i skraldeposen. Langt fra! 

1. Brug kafferesterne i din skønhedsrutine

... det lyder mærkeligt, men eftersigende skulle kaffegrums være ganske udemærket alternativ til de dyrere cremer m.v. I følge blandt andre Kaffedeli.dk påfører du et tyndt lag kaffegrums i ansigtet, så huden kan optage de næringsstoffer, der er efterladt i kafferesterne. Du kan også bruge kaffegrumset som en peeler, der effektivt nedkæmper død hudceller. Smart, ikke? 

2. Skrub løs: Brug kaffegrums på gryder og pander

Vi har før én gang for alle afgjort den gamle diskussion om, hvorvidt du må bruge opvaskemiddel til at rengøre stegepanden. Men findes der mon et alternativ til opvaskemidlet? Det gør der faktisk, ja: Kaffegrums. I følge flere kaffe connoisseurs skal du blot tage lidt kaffegrums, noget vand og grydesvamp, og dernæst gå i gang med at skrubbe dine beskidte pander og gryder med blandingen. Husk selvfølgelig at skylle efter med rent vand. 

3. Lad kaffegrumset ende i potteplanter eller haven - naturlig gødning er godt!

Vidste du, at kafferester indeholder nitrogen? Det er et vigtigt næringsstof for planter og blomster. Du kan derfor med fordel bruge din overskydende kaffegrums som gødning i alt fra krydderurtekasser og blomsterbede til potteplanter og i dyrkning af økologisk frugt og grønt, skriver blandt andre Videnskab.dk. Dét er da godt tænkt! 

4. Farvel til fiskefingre: Kaffegrums er den perfekte lugtfjerner

Næste gang du har ordnet fisk og løg eller måske har været i gang med at rengøre cyklen og har fået olie på fingrene, så prøv at vaske dine hænder med en blanding af kaffegrums og vand. Det er nemlig bredt kendt, at kaffe er en fantastisk lugtfjerner, som effektivt fjerner grim lugt fra eksempelvis løg eller hvidløg. Samtidig er grumset genialt mod oliepletter og så skulle det efterlade din hud silkeblød og fin.

5. Skinnende rent hjem med kafferester

Det kan virke skørt at bruge et affaldsprodukt til rengøringen, men ligesom at kaffe kan fordel kan bruges som ansigtsskrub eller til at fjerne genstridigt snavs på fingrene, så er kafferesterne også oplagt som skuremiddel i rengøringen af eksempelvis køkkenvasken. Kafferesternes grynede tekstur gør nemlig, at de fungerer lidt som en børste, der skrubber snavset væk. Det skal da prøves, næste gang der står hovedrengøring på programmet, skal det ikke? 

Kilder: Videnskab.dk // Kaffedli.dk