10 tossegode brownies, du skal smage

12. januar, 2018

Den kommer i et utal af varianter, og stort set alle har i hvert fald én af slagens, de altid lige kan klemme et stykke ned af. Vi taler selvfølgelig om kongen af chokoladekagerne: Brownies 

Den salte, den søde eller den knasende? 

Brownie, den lille brune kage, er både let at lave og falder i de flestes smag. Den kan laves som en helt klassisk chokoladekage eller spices up med fx pistacienødder, saltkaramel eller flødeost. Ja faktisk kan den også laves i en lynhurtig variant, der er klar til at sprede glæde i gane og mave på bare 10 minutter. 

Her på Coop Opskrifter elsker vi alle afskygninger af brownies. Men hvad med dig? Få inspiration til din næste omgang hjemmebag her, hvor vi har samlet vores ti yndlingsopskrifter på brownies. De er selvfølgelig alle sammen testede og mere end godkendte. 

Du kan også forkæle dine smagsløg yderlige og pimpe en af vores opskrifter lidt. 

Top fx din brownie med et lag lækker karamel og et drys salt – en sammensætning, der går hånd i hånd med den gode chokoladesmag. Du kan også drysse med kokosflager eller dit favorit chokoladeslik. 

Friske bær er smukke at se på i en festlig anledning – gerne kombineret med luftig og perfekt pisket flødeskum

Du kan også tilsætte sprøde kiks i dejen eller knasende nødder, der giver en god kontrast til den svampede brownie. 

Der er altså rig mulighed for at tage din brownie til nye højder med enkelte justeringer eller tilføjelser. Grib en opskrift nedenfor og sæt snart tænderne i et perfekt stykke brownie lige efter din smag. 

Flere gode kageopskrifter